Om Sille Kragh

Psykolog Sille Kragh


Jeg er født 1970 i Svendborg og blev uddannet cand.psych. i 1998 fra Københavns Universitet, autoriseret i 2003 og specialist i børnepsykologi i 2008.


Jeg har siden 1997 arbejdet med børn, unge og familier med psykosociale vanskeligheder og siden 2003 i et specialistteam (Sct. Stefan teamet) under Københavns Kommune, der arbejdede med seksuelle overgreb, akutte traumer, kriser, sorg og generelle problemstillinger inden for børn- og familieområdet. 


Efter 25 års ansættelse i det offentlige er jeg stødt på alle tænkelige problemstillinger og vil have bred erfaring med langt det meste. Hvis ikke, melder jeg klart ud og anbefaler gerne andre med mere ekspertise. Siden 2023 har jeg været selvstændig på fuld tid, hvor jeg primært laver FKU, BPU og behandling.


Jeg har efteruddannelse i det systemiske, kognitive og traumebehandlingen EMDR. Jeg vurderer indledningsvist og undervejs, hvad der er den bedst tænkelige metode til netop de/den præsenterede problemstillinger. Generelt er jeg tydelig i min kommunikation, og når jeg behandler børn, bruger jeg humor og har en legende tilgang til dem. Min drivkraft er, at børn, unge og familier ikke skal mistrives, og jeg vil gøre, hvad der er muligt for at sikre dette.


Medlem af Dansk Psykolog Forening

CVR 33 18 79 04




Uddannelse


  • Cand.psych. fra Københavns Universitet 1998
  • Autoriseret 2003
  • Specialist i børnepsykologi 2008

Erfaring


  • Københavns Amt - Center for Børn og Unge med psykosociale vanskeligheder 1997 - 2000
  • Fredensborg-Humlebæk Kommunes Familieafdeling 2000 - 2001
  • Københavns Amt - Center for Børn og Unge med psykosociale vanskeligheder 2001 - 2004
  • Københavns Kommune - Sct. Stefans Rådgivningscenter 2005 - 2019
  • Deltidsansat i Familieværkstedet, behandling af familier med børn (0-6 års alderen) med forældre med misbrugsproblemer (alkohol og narkotika) 2019
  • Deltids selvstændig psykolog 2019 -
  • Virum Gymnasium 2020, deltid - 
  • Fønix 2022-2023
  • Fuldtids selvstændig fra 2023